Vidste du at Danbo, er en betegnelse for største delen af de oste vi laver i Danmark, men undtagelse af bla. Esrum, Havarti, Samsø, Danablu, Svendbo, Tybo, Elbo, Maribo, Rygeost og flødeost.
Dvs. at Danbo er en ostetype og ikke et navn.
Danbo laves både som 10+, 20+, 30+ og 45+, mild, mellemlageret, lageret, x-lageret o.s.v..
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at betegnelserne 10+, 20+, 30+ og 45+ oplyser om ostens fedtprocent i tørstof og er den gamle måde at regne det ud på.
Den nyere måde giver et mere præcist indblik på ostens fedtindhold pr 100gr.
10+ : 6 gram fedt.
20+ : 11 gram fedt.
30+ : 14 gram fedt.
45+ : 24 gram fedt.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at ost er et levende produkt, og derfor kræver specielle opbevaringsforhold.
Vi råder derfor forbrugerne ikke at opbevare deres ost i tætsluttende plastposer, film eller stanniol, hvor ostene ikke kan ånde. I stedet kan der bruges saran eller polypapir der fåes i butikken og læg derefter den indpakkede ost i en opbevaringsbøtte. Her kan osten ånde og undgår at blive tør.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at man siger, at ost skal tages ud af køleskabet mindst en 1/2 time før, den skal spises, for at få sin optimale smag.
Hvis der er tale om oste, der skal spises over længere tid, så anbefaler vi, at man kun skærer de stykker af, som man forventer at spise.
Mindre stykker vil også opnå den spise rigtige temperatur hurtigere.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at Gede- og fåreoste faktisk er mere fedtfattige, trods deres angivelse på fedtprocenten som ofte hedder 48+.
Gedemælk indeholder ca. 3,5 pct. fedt, 4,0 pct. protein og 4,5 pct. kulhydrat. Det ligner meget komælk i opbygning og er særdeles næringsrigt.
Sammensætningen af aminosyrer i gedemælk ligner mere human mælk end komælk. Proteinerne i gedemælk fordøjes hurtigere end proteinerne i komælk.
Gedemælk indeholder flere mellemlange fedtsyrer end komælk, hvilket medfører, at gedemælk er lettere at fordøje. Fedtkugler i gedemælk er mindre end i komælk.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du, at det hos blåskimmeloste ikke er ostens alder der er oversag til den mug der dannes, men en bakterie der hedder Roqueforti penicillium.
I mange blåskimmeloste kan man tydeligt se et mønster af årer der løber igennem ostene.
Disse årer skyldes de nåle der i ostens modningsperiode bliver boret ind i osten for at give luft og derved øge væksten af skimmel.
Hos nogle af osteproducenter er disse nåle podet med Roqueforti penicillium før de stikkes ind i osten. Dermed overføres kulturen til osten.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at AOC står Appellation d´Origine Contrôlée og er en beskyttelse for Frankrigs berømte ostes kvalitet og navn.
Dvs. ingen andre må tage navnet, med mindre at;
· kvæget er en bestemt race, der har græsset i et bestemt område
· spist noget bestemt foder
· at osten laves på en bestemt måde
· har et bestemt mål og vægt
· er lavet på en bestemt årstid
· og opbevares ved bestemte temperaturer.
I dag er der 44 AOC mærkede oste og stadig flere kommer til.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at Grækerne spiser mere ost pr. person end franskmændene gør.
I Grækenland anses den græske feta for at være gudernes føde og helbredende næring for almindelige dødelige mennesker.
Derfor spises det både morgen, middag og aften.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at der på en fransk Comté med en vægt ca. 40 kg går ca. 530 liter mælk.
Det svarer til 30 køers dagsproduktion til én ost.
Produktionen af disse store oste er med til at styrke Frankrigs ellers så solide landbrug.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at DOC/DOP betyder Denominazione di Origine Controllata, og Italiens måde at beskytte deres oste på, og osten kvalitet.
I 1955 kom de første oste under DOC´s beskyttelse.
Ligesom i Frankrig stiller disse regler krav til landmanden, hans kvæg og ostemageren.
Ostemagerne får regelmæssigt besøg af kontrollører, der kontroller osten og dennes omgivelser.
Det samme sker hos landmændene der levere mælken til osteriet, her er det kvæget, foderet og til sidst mælken der kontrolleres.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at England ingen regler har, der beskytter deres oste.
Det gør at Cheddar er en af Europas mest efterlignede oste.
Til gengæld udgør Cheddar 70 % af det ost der købes i England.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at man i lande som New Zealand, England, USA og Danmark hvert år afholder "Cheese Awards".
Der bliver i hvert land tilmeldt ca. 500 oste, fordelt på 12 kategorier.
Ud af de 12 kategori-vindere vælges der en Supreme Champion.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at Grunden til Rødkit ostens særprægede rødlige skorpe, skyldes at der tilføres bakterier og gærsvampe.
Herefter styrkes farven ved at den nyformede ost, gnides eller dryppes i saltvand, vin eller alkohol.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at Danskerne er Nordens helt store ostespisere, med et gennemsnitligt forbrug på 23,4 kg pr. indbygger i 2003.
Sverige er også godt med et forbrug på 17,1 kg. pr. indbygger.
Til gengæld drikker forbrugerne i Finland og Island meget mere mælk end de øvrige nordboere.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at man i Danmark via EU har fået indført er beskyttelsesprogram for fødevarer.
Dette deles op i tre ordninger:
BGB : beskyttet geografisk betegnelse
GTS : beskyttet garanti for specialitet
BOB : beskyttet oprindelsesbetegnelse
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at når nogen oplever, at osten ikke smager som den smagsprøve, de fik hos ostehandleren af samme ost, skyldes det typisk, at osten enten bliver spist ved en anden temperatur, eller at den har været opbevaret på en måde, der kan have ændret ostens kvalitet.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at mælk og ost hører hjemme i en sund kost.
Ud fra en samlet vurdering anbefaler Fødevaredirektoratet omkring ½ liter mælk og ca. 25 gr. ost om dagen.
Den halve liter omfatter alle slags mælk, herunder også surmælks-produkter.
Anbefalingen forudsætter, at der vælges magert.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at sådan blev osten opdaget.
En nomade i Mellemøsten skulle krydse ørkenen. Han havde fyldt sin kalvemave, som man stadig bruger til at transportere vand i, med mælk. Han red ud i ørkenen, mens solen bagte. Da han ville drikke sin mælk, opdagede han at mælken var omdannet til en klar væske og en fast hvid klump.
I kalvemaver findes et enzym, som kan få mælken til at størkne (koagulere).
Sikkert er det, at arkæologiske fund i Egypten og Mellemøsten, kan datere osten tilbage til 4-3.000 år f.Kr. I Norden har man fundet osteredskaber, som går tilbage til 2.000 år f.Kr. De første skriftlige spor om ost har vi fra Homer og Aristoteles
Da osten nåede til Italien, begyndte Romerne at raffinere osteproduktionen med større variationer og kvaliteter. Ostens udbredelse tog rigtig fart, da munkene begyndte at lave ost på klostrene, og mange af de oste som europæerne spiser i dag er gamle klosteroste.
I dag laves oste som regel på store mejerier, og udvalget af oste er blevet noget indskrænket, men på verdensplan er der stadig rigtig mange oste at vælge imellem.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at man bruger vegetabilsk osteløbe?
Ved osteproduktion anvendes osteløbe for at få mælken til at koagulere.
I årtusinder har man anvendt osteløbe, hvor det aktive enzym er udvundet af kalvemaver.
I dag er det muligt at fremstille en vegetabilsk osteløbe, hvor det aktive enzym udvindes ved hjælp af en svamp: Rhizomucor miehei.
Størstedelen af de danske oste, der sælges på hjemmemarkedet, er produceret på basis af kalvemaveløbe, men i England er over 85 % af de oste, der produceres, fremstillet på en måde, som vegetarer værdsætter: På basis af vegetabilsk osteløbe.
Herhjemme er det hovedsageligt de økologiske oste, hvor der er anvendt vegetabilsk osteløbe.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at der findes oste, der er fremstillet uden anvendelse af løbe.
Flødeoste er fremstillet uden anvendelse af løbe.
Det vil altid stå på produktets varedeklaration, hvis der er anvendt løbe i produktionen, men ikke altid om det er animalsk, vegetabilsk eller mikrobiel løbe.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at der fremstilles oste, der ikke indeholder nitrat?
Generelt er skimmeloste fremstillet uden nitrat.
Også alle økologiske ostetyper er uden nitrat.
Det vil altid fremgå af varedeklarationen, hvis produktet er tilsat nitrat.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at der findes der oste, der ikke indeholder salt.
Nogle typer af kvark er fremstillet uden tilsætning af salt.
Det vil altid stå på varedeklarationen, hvis produktet er tilsat salt.
-----------------------------------------------------------------------------
Vidste du at mug på ost kan fjernes.
Principielt skal man ikke spise mugne levnedsmidler.
Men er der kun små og få mugpletter, kan man i enkelte tilfælde skære nogle få centimeter af osten væk rundt om mugpletten.
Som hovedregel spredes mugangrebet hurtigere i vandholdige levnedsmidler end i faste